RENLIGHEDSTRÆNING

Dixie og Selmas hvalpe 2019

Som alle ved kan det være en lang sej kamp at får en hvalpe renlig. At få en ny hvalp er en stor omvæltning, og det kræver arbejde. Det er ligesom at får et spædbarn igen. Man kan få grå hår af at renlighedstræne, alene hjemme træne, opdrage en hvalp, ikke mindst når man føler at hvalpen blot sætter sig, når den føler trangen til at tisse eller besørge. Nogle gange kan det virke som om det kommer ud af den blå luft, og uanset hvor meget man ”holder øje”, så er man utilstrækkelig. Men fortvivl ikke,du kan sagtens lære din hvalp, at den ikke skal tisse indenfor, og det endda rimelig hurtigt. Jeg vil forsøge at fortælle lidt om hvordan du kan træne din hund til at blive renlig.

Det fundamentale for at du kan lære din hund at blive renlig, er at du dedikere dig til opgaven 100%

Desværre ser man at den hyppigste årsag til videreformidling af hunde, er fordi ejer ikke har formået at træne sin hund til at være renlig, være alene hjemme. Mange undervurdere opgaven der følger med, når man anskaffer sig en hund/hvalp. Mange tror det nærmest er noget der sker af sig selv, og bliver chokeret over hvor meget indsats det faktisk kræver fra hunde ejeren selv.

Hvis du derimod tager træningen seriøst og virkelig gør en indsats, så vil din hvalp lynhurtigt forstå hvad du forventer, og rette ind efter det.

Jeg vil komme med mit forslag til hvordan du kan gribe det an, med godt resultat. 

DET FUNDAMENTALE I HVALPE RENLIGHEDSTRÆNINGEN

Der er noget helt fundamentalt i hvalpetræning, ikke mindst når det gælder renlighedstræning;

Renlighedstræningen starter allerede ved din opdrætter. Vælg en hvalp fra en opdrætter som allerede fra hvalpen begynder at vise de instinktive spæde skridt på renlighed, hjælper hvalpen med renlighedstræning fra de er helt små. Vær kræsen, når du skal vælge din hvalp, eller rettere, når du vælger den opdrætter, du køber hvalp hos. Det starter nemlig der. Så spørg ind til opdrætteren, hvad han/hun gør for renlighedstræning. Opdrætteren bør hele tiden være opmærksom på hvalpene når de er vågne, og læse de små tegn de faktisk kommer med, før de tisser eller besørger. Opdrætter bør kunne ruste dig til den videre træning.

Når du får hvalpen hjem, hvordan skal renlighedstræningen så fortsættes. Er det først aviser, tissepads eller har opdrætter instrueret dig i hvalpens tegn?

Som udgangspunkt hedder det :

1.Hver gang den har spist

2.Hver gang den har sovet

3. Hver gang den har leget

Lærer man sig det tager man 90%, hvad så med de sidste %, spørger du nu?😊

Ideen er, at når du er helt konsekvent med at sætte hvalpen ud for at tisse mv, så kommer den til at forbinde det med at være udenfor, og i løbet af kort tid vil den holde sig indenfor og søge til døren for at komme ud og forrette sin nødtørft (hedder det vist)

Så du skal ud med hvalpen, når du ved, at den trænger,(SOVET, LEGET, SPIST) også selvom det måske ikke lige passer dig. For du skal ud med hvalpen, uanset tidspunkt på døgnet, regn, sne, sol, blæst.. Når du /I vågner om morgenen og DU skal tisse, er det den der skal først.. og du må vente..

SÅ KOMMER DET VIGTIGSTE!!!

VÆR TÅLMODIG UDENFOR OG ROS, NÅR DET LYKKES. GIV GODBID!!

Selvom hvalpen skal tisse, kan den nemt blive distraheret af en forbipasserende, en fugl eller en lyd.. Vær tålmodig, ros den når det lykkedes.. ROS ER VEJEN TIL SUCCES.

Ros din hvalp, når den tisser eller besørger ude, for det er fantastisk, og hvalpen skal vide, at du synes den er dygtig. Sig dygtig eller lignende, når du ser den gøre det, men uden at forskrække den, så stille og roligt, og lad din hvalp gøre sig helt færdig. Når den er færdig kan du lege og give godbidder eller hvad du vil. Positivitet er jo nøgleordet her.. Hvalpen skal se tisse/prutteturen som noget positivt, måske endda sjovt. Fortvivl ikke hvis hvalpen ikke lige forstår hvad du har gang i, når du tager den ud de første gange, bliv ved.. Og er din hvalp fra en god opdrætter, kommer det som regel ret hurtigt, hvis den da ikke allerede kan det.

Uanset er det MEGA vigtigt, at du i de første dage og uger holder godt øje med din hvalp – altid…! LAD DEN IKKE ALENE I HAVEN:

At lære sin hvalp at den skal tisse/prutte udenfor, og kun udenfor, er en proces. Din hvalp er stadig en baby, når du får den og den har en lille blære, så uanset hvor dygtig en hvalp du har fået dig, så kan du ikke undgå, at der sker uheld. Men sådan er det altså bare, og det er ikke hvalpens skyld.

FORVENT IKKE MIRAKLER!

Selv når din hvalp er blevet renlig kan du ikke forvente mirakler, der kan ske uheld.

Først når din hund er omkring et år gammel kan du regne med, at der slet ikke kommer uheld med mindre der er særlige omstændigheder. Når du får din lille hvalp er den slet ikke gammel nok til at finde ud af, hvornår den skal ud. den bevidsthed begynder de først at få fra ca 3-4 måneders alderen.. Derfor er det vigtigt, at du har overblikket, og får rutiner, som det jeg skriver, SOVET, LEGET, SPIST.

Ud over de opsatte råd om SOVET, LEGET og SPIST.. Kan du se på din hvalp hvornår den skal ud.

Selvom du har SOVET, LEGET SPIST på plads, og din hvalp er blevet MEGA dygtig til at gøre ting ude, men stadig har brug for guide omkring at blive helt renlig, så må man huske på at en hvalp er en baby på 4 ben, og hvalpen kan jo have sin egen ide om hvornår den har behov for at komme af med noget, derfor skal vi lære at læse de tegn de kommer med.

1. Hvis din hvalp bliver lidt rastløs, og løber lidt rundt som om den leder efter et godt sted, så er det måske lige præcis hvad den gør – og så skal du være hurtig at får den udenfor.

2. Hvis din hvalp snuser rundt på gulvet måske løber rundt i cirkler, så skal den lille ud.

Gode råd omkring håndtering af uheld (for det kommer der, det er en del af læringsprocessen for jer begge)

1.  Vær tålmodig med din hvalp; du må aldrig straffe din hvalp for uheld indenfor.

2.  Hold øje med tegnene på at din hvalp skal ud. Hvis hvalpen når at tisse indenfor, så må    du bare gøre rent efter den. HUSK! Det er altid DIN skyld hvis den tisser indenfor.

3.  Bliv ikke vred. Hvis du råber, når din hvalp har uheld indenfor, stopper den måske sit forehavende i bar forskrækkelse, men til gengæld risikere du at hvalpen bliver bange for at gøre noget i din nærhed, og det gælder også udenfor. Du risikere hvalpen så gør det i smug indenfor i stedet. Og ideen var jo at du skulle se tegnene og tage hvalpen udenfor, indtil hvalpen selv begynder art feks. Gå til døren, komme over og pive eller lign.  

4.  Ser du hvalpen lige har sat sig for at tisse eller prutte, må du gene afbryde hvalpen  og bære hvalpen udenfor, så den kan gøre sig færdig.

5.  Når du har taget hvalpen ud, så husk at ROSE hvalpen, når den gør sig færdig udenfor.

Uanset, så skal det jo nok gå alt sammen. Bare du er tålmodig.. Det er meget individuelt hvor hurtigt hvalpe lærer.. Og læringen hænger også ofte sammen med hvor ihærdige vi er som ejere..

Comments are closed.