OM OS

Mit navn er Lykke, jeg vil fortælle lidt om hvem jeg er og hvordan jeg har mine hunde.

Vi er en familie på 4, Min mand på 56, vores to sønner på hhv. 20 og 17 år. Vi bor på et fritidslandbrug udenfor en mindre provinsby, hvor manden dyrker markerne med korn. Vi har en smule høns, en kat, og vores 7 dejlige hunde. Vi er desuden orkidioter, og har alle vinduer stopfyldt med orkideer og derfor med i dansk orkideklub. Desuden med i Dansk ornitologisk forening, da manden min, er amatørornitolog (hehe), vi er med i dyrenes beskyttelse og dyreværnet. Alle 3 foreninger hvor der vægtes dyrevelfærd, arbejdes for at dyrene får et bedre liv.

Jeg er en kvinde på 49 år, jeg har lige siden jeg kan huske elsket hunde, er opvokset med hunde i mit barndomshjem, hvor mine forældre, nok specielt min mor elskede pekingesere. Så lige så snart jeg flyttede hjemmefra skulle jeg selvfølgelig have min egen hund. Min første hund var en pekingesertæve kaldet Chigga. En dejlig pige, som jeg allerede dengang drømte at få hvalpe på med mine forældres hanhund Ying.. Dengang vidste jeg ingenting om avl. Selv om de begge havde stambog i DRU, var det da ikke det jeg tænkte på, da jeg tænkte på at ville have hvalpe med min Chiggapige. Det blev så ikke til noget, da hun som ca. 1 1/2 årig fik akut livmoderbetændelse, og vi fik fjernet hendes livmoder. Der skulle gå mange år før jeg fik min første tæve jeg kunne få hvalpe på.. Og det blev min første cavalier Bella. Derfra er det jo kun gået en vej.. hehe.. Jeg står idag som opdrætter af Coton De Tulear. Har taget opdrætteruddannelsen og hundeholderuddannelsen under DKK, og har derfor ansøgt og fået Kennelmærke. Men det betyder ikke vi storproducere hvalpe. Nej, vi får 1-2 kuld om året, i vores kærlige stueopdræt.

Det vigtigste i mit opdræt er Sundhed, socialisering og kærlighed. Mine hunde bliver testet for racerelaterede sygdomme før avl, der bliver kigget stambøger, for at sikre ingen indavl. Jeg er af den overbevisning at vi som mennesker skal give dyrene det bedste af os selv, da det er præcis det de giver os. Derfor er vores hus et hundehus, hundene må være hvor vi er, der er ikke forbudte områder. De er i møblerne og i sengen.

Som jeg skriver på forsiden.. Mine hunde er nøje udvalgt. Udvalgt efter sundhed hos deres forældre, også hvad der gælder tænder. Har forældre alle tænder, hvordan er sundheden i deres tænder? har de selv skiftet deres tænder, uden doktor DYR? Det er punkter som er lige så vigtige som alt det andet. Derudover skal øjenlýsninger, patellaundersøgelser og DNA-tests selvfølgelig også være i orden. Det er det fundermentale for et sundt afkom.

Mine hvalpekøbere ved jeg altid vil være der for dem, jeg står hele hundens levetid til rådighed med råd og vejledning omkring alt der må være af tvivlsspørgsmål. Min dør er altid åben. Min hjemmeside er efterhånden blevet omfangsrig, men fornemmelsen er også at der er brug for vejledning omkring en masse ting derude.. Jeg ser at der er omkring 2000 individuelle besøg på mine sider hver måned. Bilder mig selv ind at mine sider hjælper nogle derude.

Comments are closed.